www.kruuse.com

Find produkt

KRUUSE Rehab - Produkter til rehabilitering af hunden
De senere år er genoptræning efter diverse skader og operationer blevet en mere integreret del af rehabilitering af hunden. Et stigende antal hunde bliver i dag opereret for mangeartede reumatologiske og neurologiske problemstillinger såsom diskusprolapser, albue- og hofteledsdysplasi, knæskader som fx korsbåndslæsion, luksation af knæskallen m.m.

Efter et kirurgisk indgreb, men også efter en mindre skade som fx en forstuvning eller en fibersprængning, sker der forskellige reaktioner i vævet. Der vil typisk være ødem, ømhed eller smerte, nedsat ledbevægelighed, atrofi  af muskelmassen, inflammation  samt spændt muskulatur.

For at få det bedste resultat af en veloverstået operation, eller for at komme sig bedst muligt efter en skade, er det gavnligt at træne hunden med forskellige fysioterapeutiske træningsprincipper.

Kort fortalt går det ud på:
• At modvirke tendens til væskeophobning/hævelse i området, da mindskelse af dette fordrer regeneration pga. bedre blodgennemstrømning m.m.
• At stabilitets- og styrketræne den opererede/skadede sides bløddele, dvs. muskler, sener, ledbånd.
• At genetablere normal bevægelighed i afficerede led, der har været immobile pga. smerter og derfor ikke har været brugt i deres normale bevægebane.
• At massere og udspænde overbelastede og spændte muskler, sener og ledbånd.
• At modvirke ardannelse, som senere kan give smerter/ubehag.
• At give smertestillende medicin, hvis det skønnes nødvendigt

KRUUSE kan tilbyde de mest nødvendige modaliteter i forbindelse med rehabilitering og genoptræning.


Fit Fur Life Løbebånd

Læs mere om Fit Fur Life Løbebånd


FitPAWS Træningsudstyr

Læs mere om FitPAWS træningsudstyr her og se vores store udvalg af produkter her


KRUUSE Rehab
Designed by ReDog of SwedenTM

KRUUSE Rehab 4Leg Check®
KRUUSE kan tilbyde den revolutionerende Rehab 4Leg Check®, som er en vægt, der måler den gennemsnitlige fordeling af hundens vægt, og viser både hundens vægt pr. ben, deres samlede vægt samt fordelingen beregnet som en procentsats. Vægten kan bruges som en analyse af hundens smerter i bevægeapparatet eller hvis det er ubalance i muskulaturen.

Læs mere om vores KRUUSE Rehab 4Leg Check®

KRUUSE Rehab hundedækner, vægtmanchetter og benbeskyttere
KRUUSE har i samarbejde med Stefan Rosen, ReDog AB udviklet og designet hundedækner og forskellige benartikler til vores KRUUSE Rehab serie. Læs mere om vores KRUUSE Rehab serie her


Laser terapi og wound care
Laser terapi er med sin evne til reduktion af såvel inflammation som smerte og ikke mindst forøgelse af helingsprocessen et værdifuldt værktøj i forbindelse med genoptræning og sårbehandling i klinikken. Laser terapi anvendes hyppigt til at mindske smerte og ømhed samt stimulere opheling af f.eks. inficerede sår, øregangsbetændelser, slik granulomer  eller andre hudinfektioner. Også som post operativ smertebehandling omkring incisionsområdet har laser terapi vist sig effektivt.
Laser
Læs mere om hvad du kan tilbyde dine patienter med laser terapi her. Intro til laser terapi og Rehabilitering

Laser terapi som en del af rehabilitering
Rehabilitering er vel en af de områder indenfor veterinærverdenen, der høster mest opmærksomhed i øjeblikket. Der er generelt stor enighed om, at dette område er en væsentlig faktor i at opnå optimal restitution post operativt.
En terapi laser tilbyder med sin evne til reduktion af såvel inflammation som smerte og ikke mindst forøgelse af helingsprocessen et stærkt supplement til deciderede rehabiliteringsprodukter som f.eks. løbebånd og træningsprodukter. Ofte anvendes laser terapi indledningsvis på meget smerteplagede dyr inden selve træningen. Den forøgede mobilitet der kan opnås gennem en reduktion af smerte giver en større effekt af f.eks. træning på løbebåndet.

Læs mere om hvad du kan tilbyde dine patienter med laser terapi her