Klargøring af instrumenter og andet til operation | www.kruuse.com

Find produkt

Klargøring af instrumenter og andet til operation

KRUUSE har selvfølgelig alt, du skal bruge til at klargøre dine instrumenter til operation. Som altid er der flere valgmuligheder. Brug denne side til at få et overblik!


Rengøring
Iblødsætning og efterfølgende vask af dine instrumenter kræver i virkeligheden ikke andet end vand, et passende rengørings/desinficeringsmiddel, en skål og en børste. Man kan her vælge at bruge vores portionspakkede instrumentrensepulver eller flydende rengøringsmiddel

En opvaskemaskine
til instrumenter er perfekt til dig, der vil spare tid. Smid instrumenterne i opvaskeren og lad den klare arbejdet. 


Ultralydsrenseren  kan bruges alene eller som supplement til ovenstående. 
Her bruges lydbølger til at fjerne alle partikler (også de steder, hvor børsten ikke kan komme). Det bedste er, at den ligesom opvaskemaskinen passer sig selv, mens den gør arbejdet for dig.



Sterilisering
Sterilisering af instrumenter (og andet) sker ved at udsætte det for varme på den ene eller anden måde sådan, at virus og bakterier effektivt slås ihjel.

  

Et kogekar er det mest simple til sterilisering. Det fylder ikke meget og kan være en mulighed for den udkørende dyrlæge, som har bilen og stalden som sin arbejdsplads. Den er naturligvis ikke nær så præcis som tør-sterilisatoren og autoklaven. 

  

En tør-sterilisator giver mulighed for at kontrollere temperaturen og steriliseringsprocessen præcist. 

Selve steriliseringen foregår ved høje temperaturer i 1-2 timer.


   Autoklaven virker ved en kombination af tryk og vanddamp. Det giver en meget kortere og væsentlig mere skånsom sterilisering end tør-sterilisatoren. 




 
Man kan vælge at sterilisere sine instrumenter i metalæsker eller pakke det i poser eller folie.

Vi har et stort udvalg – men vær opmærksom på, at tilbehøret til autoklaver ikke kan bruges til tørsterilisering og omvendt.



Instrumentpleje

For at sikre at dine instrumenter virker og holder længe anbefaler vi at bruge silikonespray jævnligt.