Røntgenteknik 2. november 2016 | www.kruuse.com

Find produkt

Røntgenteknik 2. november 2016

Vil du gerne blive bedre til at bruge dit røntgenudstyr?

KRUUSE inviterer dig til kursus i røntgenteknik på radiografskolen med Lektor Claus B. Outzen og radiograflærer Christian G. Hansen.
Kurset er bygget op omkring praktiske øvelser, så du får teorien omsat til praksis.
Du opfordres til at medbringe eget billedmateriale fra praksis, som kan danne udgangspunkt for case/diskussion.



Formål
Gennem teori, diskussioner om cases fra hverdagen i klinikken samt praktiske øvelser med røntgenudstyr, fantomer og måleudstyr, vil der blive gennemgået hvilke parametre, du har indflydelse på for at øge billedkvaliteten samtidig med, at du har den bedst mulige strålehygiejne.

Deltagere
Kurset foregår på dansk, og henvender sig til både dyrlæger og veterinærsygeplejersker, som ønsker at blive bedre til at benytte røntgenudstyr.
 

Tid og sted:
Den 2. november 2016
CONRAD – Radiographic Research Center
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
Radiografuddannelsen
Blangstedgaardsvej 4
5220 Odense SØ


xray
Kursusstedet er et undervisnings- og forskningscenter, som råder over rigtig gode kursusfaciliteter.
Det er fuldt udstyret med røntgenkilde, CR og DR, samt et undervisningslokale med 16 arbejdsstationer og projektorer, som viser røntgenbilleder i HD-kvalitet.

Program
08.45 – 09.00 Kaffe/brød samt præsentation af dagens program
09.00 – 12:00 Basal teknik og parameterhåndtering
12:00 – 13:00 Frokost
13:00 – 17:00 Workshop i færdighedslaboratorium hvor følgende emner behandles:
                       - Billedkvalitet, støj, digital billedbehandling
                       - Vurdering af billedkvalitet
                       - Kvalitetssikring
 

Foredragsholdere
Lektor Claus B. Outzen og radiograflærer Christian G. Hansen
Claus Outzen blev uddannet radiograf i 1996.
Siden 2003 har han været ansat som lektor ved Radiografskolen i Odense under University College Lillebælt.
I 2006 blev han uddannet som voksenunderviser fra Skårup Seminarium
Siden 2008 har han været ansat som ekstern lektor ved Syddansk Universitet ved Institut for Idræt og Biomekanik, hvor han underviser biomekanik-studerende på kandidatniveau i røntgenfysik.
Claus Outzen har en Master i Medicinsk Billeddiagnostik fra 2011, uden eksamen.

Christian A. G. Hansen blev uddannet radiograf i 1994.
Siden 2001 har han været ansat som underviser ved radiografskolen i Odense under University College Lillebælt.
Christian A. G. Hansen har været ansat som ekstern lektor ved Syddansk Universitet ved institut for Idræt og Biomekanik i perioden fra 2003-2007, hvor han underviste biomekanik-studerende på kandidatniveau i Radiografisk Billeddannelse.
Christian A. G. Hansen har en pædagogisk diplomuddannelse i Almen pædagogik fra Danmarks Pædagogiske Universitet 2012.
I 2014 påbegyndte han en Masteruddannelse i Konfliktmægling ved Københavns Universitet

Info
Deltagergebyr DKK 3.795,- ekskl. moms pr. person inkl. forplejning.
 
Deltagerantal er maks. 16 personer og kurset oprettes kun ved min. 10 deltagere.

Framelding kan ske omkostningsfrit indtil 1 uge før kursusstart. Ved framelding i ugen op til kurset betales 50% af kursusprisen og ved framelding dagen før betales det fulde kursusbeløb.
 
Deadline for tilmelding er den 5. oktober 2016.
 

Tilmelding:

*
*
*
*
*
Caller
nyhedsbrev