DANMARKS STÆRKESTE LEVERANDØR TIL DYRLÆGER OG PET SHOPS SØGER SALGSKONSULENT | www.kruuse.com

Find produkt

inspi

DANMARKS STÆRKESTE LEVERANDØR TIL DYRLÆGER OG PET SHOPS SØGER SALGSKONSULENT

JØRGEN KRUUSE A/S søger en dygtig salgskonsulent til at varetage salg af kæledyrsartikler til pet-butikker og –kæder samt fastholde og udvikle KRUUSE’s retail-forretning.

Vi søger en ny kollega, der:
• brænder for salg og allerede har nogle års erfaring som salgskonsulent til detailbutikker og –kæder, gerne indenfor pet-branchen
• er vant til at drive salgsprocesser og løbende udvikle sit marked samt skabe langsigtede relationer til kunderne
• har dokumenteret erfaring og succes med at planlægge og gennemføre salgskampagner
• er struktureret både i forhold til planlægning af din arbejdsdag og i forhold til afrapportering og opfølgning
• er selvstændig og har et højt drive samtidig med en udtalt teamspirit
• er en habil it-bruger og kommunikerer ubesværet på engelsk
• er bosiddende centralt i Danmark

Jobbet
Med reference til Country Manager for Danmark bliver du som en del af et velfungerende salgsteam ansvarlig for budget og udvikling af salget til egne kunder.

Du skal gennemføre salgsaktiviteter og sikre vores produkter og brands optimal synlighed i butikkerne. Du skal planlægge og eksekvere kampagner og salgsfremmende aktiviteter i samarbejde med dine nøglekunder. Det forventes endvidere, at du medvirker ved produktlanceringer, og at du er i stand til at give input til videreudvikling af salgskanaler og platforme i pet-segmentet.

Du må regne med ca. 40 rejsedage om året.

KRUUSE tilbyder:
• Et udfordrende salgsjob i en dynamisk virksomhed, der er i positiv udvikling
• En moderne arbejdsplads med en flad struktur og en uformel omgangstone
• Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
• Løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring m.m.

Tiltrædelse: Snarest

Har du spørgsmål?
Så kontakt Country Manager Pia Bährentz på telefon 40 80 45 26 eller e-mail pia.bahrentz@kruuse.com.

Vil du med på holdet?
Så bedes du maile en ansøgning til HR Koordinator rikke.wagner@kruuse.com mærket ”Pet konsulent”
Ansøgningsfrist er 11. januar 2015.

Veterinærverdenen danner fundamentet for JØRGEN KRUUSE, og vi samarbejder på verdensplan med dyrlæger i over 100 lande for aktivt at kunne involvere os i at udvikle og forbedre dyrs levevilkår. Vi står i spidsen for værdiskabende løsninger, der giver dyrlæger de optimale betingelser i forhold til diagnostik og behandling af dyr. Hovedkontoret ligger i Langeskov på Fyn, og totalt har vi 250 ansatte inklusiv datterselskaber i Sverige, Norge, England, Polen og Kina. Yderligere information om virksomheden kan findes på www.kruuse.com