Start din karriere hos KRUUSE | www.kruuse.com

Find produkt

Start din karriere hos KRUUSE

Har du en HHX eller en HGS – eller er du ved at være færdig – så se her

Handelselev, eksport
Som handelselev hos KRUUSE vil du gennem det to-årige forløb få udfordringer, ansvar og en spændende hverdag i et internationalt miljø. Du vil få en bred kontaktflade og varierede arbejdsopgaver som for eks.:
• ordrebehandling
• daglig support og kontakt til internationale kunder
• back up for eksportsælgere
• planlægning af og deltagelse i marketingaktiviteter
• diverse administrative opgaver indenfor eksportsalg
I løbet af uddannelsen får du gradvist mere ansvar, flere selvstændige arbejdsområder, og du vil få dine egne faste opgaver.

Vil du være handelselev har du:
• som minimum afsluttet HHX eller HGS
• gode engelskkundskaber - både skrifteligt og mundtligt
• gerne kendskab til endnu et fremmedsprog som for eks. spansk eller fransk
• godt kendskab til Microsoft Word, Excel og Outlook
Som person er du udadvendt og har lyst til og flair for at kommunikere med internationale kunder. Måske har du et udlandsophold bag dig, så du allerede er godt klædt på til mødet med fremmede kulturer.

Vi glæder os til at høre fra dig
Er ovennævnte lige noget for dig, og brænder du efter at blive elev hos KRUUSE, så skynd dig at sende en ansøgning gerne vedlagt eksamensbeviser og eventuelle anbefalinger til rikke.wagner@kruuse.com. Skriv ”Elev” i emnefeltet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Koordinator Rikke Wagner på telefon + 45 72 14 15 24.

Ansøgningsfrist: 15/5- 2014.