Red Orangutangen | www.kruuse.com

Find produkt

abfe

Red Orangutangen

Klik her for at gå tilbage til menuen "KRUUSE støtter" 
 
Red Orangutangen tror på, at orangutanger skal have en plads i naturen - også i fremtiden. Men Borneos regnskov forsvinder, og den vilde orangutang er truet af udryddelse. Med hjælp fra dedikerede bidragsydere har vi i ti år arbejdet for at sikre den vilde orangutangs overlevelse og bremse rydningen af dens regnskovshjem.

Red Orangutangen er i samarbejde med bl.a. den indonesiske partner Borneo Orangutan Survival Foundation (BOS) med til at beskytte vilde orangutanger i deres regnskovshjem og med til at sikre regnskov, som de hjemløse orangutanger kan genudsættes i.

For at minimere de illegale aktiviteter, der ødelægger ét af jordens vigtigste økosystemer, samarbejder Red Orangutangen med lokale myndigheder. Vi inddrager den lokale befolkning i arbejdet for at redde orangutangen og støtter dem i at skabe sig bæredygtige indtægtsmuligheder.

KRUUSE sponsorere en del varer til 3 seje piger der skal til Borneo og hjælpe - læs mere herunder:

"Orangutangerne på Nyaru Menteng Borneo sender en STOR TAK til KRUUSE…

Vi er netop vendt hjem til Danmark efter et fantastisk eventyr på Borneo, hvor vi i 6 uger har arbejdet som frivillige på et rehabiliteringscenter for Orangutanger.
 Vi har i 8 år været frivillige herhjemme for Red Orangutangen, i form af events, foredrag og med indsamlingsbøsser og fik derfor muligheden for at komme af sted til Borneo.

Inden afrejse fik vi en ønskeliste fra projektet omkring veterinære artikler, som er meget dyre eller som er svære at få fat på i Indonesien, eks. sterile handsker, termometre og autoklave folie.
 Derudover havde vi selv ønsker om at kunne bidrage med legetøj til de mindre orangutanger – og hvad var mere naturligt, end at sende en henvendelse til KRUUSE-

Denne henvendelse blev særdeles positivt modtaget, og da vi kom for at hente varerne, burde vi have haft en trailer med. 
Der var MASSER af gode sager, for udover det ønskede var der ydermere blevet lagt nogle fine Littmann-stetoskoper, nåleholdere, handsker og blodprøveglas i kasserne og udover det, forskellige typer af KONG- og BUSTER-legetøj.

Legetøjet var en STOR succes.... - specielt de ting, der kunne sige lyde. 
I foderboldene puttede vi popcorn og der var stor glæde den dag orangutangerne kom hjem fra skovskole og så, at der var kommet nyt legetøj på legepladsen...  Som I kan se på et par af billederne, så er Orangutanger hårde ved ting – og selv KONG-legetøj holder ikke evigt 

Også "gaverne" til dyrlægerne vakte stor jubel, specielt de sterile handsker i str. 8 – og Littmann stetoskopet blev fra dag 1 fast påklædning…
Desværre var dyrlægerne SÅ begejstret i deres udpakning, at alle billeder er blevet rystet, men nyd i stedet de fantastiske orangutanger og deres glæde ved KRUUSE-legetøjet 

På egne vegne, men også fra de ansatte på Nyaru Menteng, skal der lyde en KÆMPE TAK TIL KRUUSE FOR JERES STØTTE OG HJÆLP...

Orangutang-hilsner
Mette, Camilla & Dorthe

Se mere på www.redorangutangen.dk"