Om KRUUSE | www.kruuse.com

Find produkt

Om_Kruuse-DK

Om KRUUSE

Hos KRUUSE arbejder vi målrettet mod at være dyrlægens foretrukne partner, og vores mangeårige partner­skab med dyrlæger har udmøntet sig i en klar forståelse for dyr­lægernes behov og ønsker. Værdier som kvalitet, service og kompetence bliver vægtet højt hos KRUUSE, og vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for, at du som partner får en god oplevelse, når du handler hos os.

Kvalitet
Dagens veterinærbranche udvikler sig med hastige skridt, og nye teknologier har gjort det muligt for dyrlægerne at tilbyde dyreejere det ypperste inden for diagnostik, behandling og postoperativ pleje.

Udstyret skal fungere i en travl hverdag på klinikken, og vi stræber efter at have førsteklasses produkter, som vi kan tilbyde vores kunder. Vi har valgt de bedste varemærker inden for forbrugsartikler, og som et stærkt alternativ til disse har vi udviklet vores egne brands som f.eks. BUSTER og KRUTEX.

Service
Vi ved, hvor afhængig en dyrlæge eller veterinærsygeplejerske er af nemme ordreprocedurer, professionel rådgivning og en fleksibel partner i en hektisk, men velfungerende, hverdag. Derfor har vi sat alle kræfter ind på at lette din hverdag ved at tilbyde dig engage­ment, hurtig ekspedition samt netop de varer, du har behov for.

Logistik
Vores logistikkompetencer – der svarer til den professionalisme, som vores kunder og leverandører møder i forbindelse med vores varesortiment og vores salgsorganisation – er i skrivende stund de mest moderne inden for veterinærbranchen, og vi bruger løbende ressourcer på at udbygge og udvikle dem for at kunne præstere høj leveringssikkerhed samt for at have kapacitet til den vækst, som har været kendetegnende for virksomheden i mange år.

Kompetence
Alle vores medarbejdere er veluddannede og har et stort kendskab til veterinærbranchen – vi kan derfor tale fagsprog og rådgive vores partnere bedst muligt. Denne styrke ønsker vi naturligvis at bibe­holde og ikke mindst bygge videre på ved konstant at være en af frontløberne for innovative produkter og løsninger.

Vi vil hos KRUUSE konstant udvikle os inden for veterinærbranchen og bestræbe os på at være din foretrukne partner, og med et nyt centralt og globalt center i Langeskov er vi i stand til at levere topkvalitet i kundespecifikke løsninger, sammen med KRUUSE’s velkendte høje leverings- og kundeservice som omdrejningspunkt.